Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

27. juli 2024

Invitér naturen ind i dit hjem

Det er nok de færreste, der drømmer om at bo i en primitiv hytte i skoven uden rindende vand og elektricitet. Men mange af os kan nok godt lide tanken om at bo i nærheden af skov og vand, da naturen har en rolig indvirkning på os. 

Der findes mange måder at invitere naturen ind i hjemmet. Det kan være træmøbler, tilbehør i naturmaterialer, jordnære farver og planter. 

I dette blogindlæg guider vi dig til, hvordan du kan integrere naturen i dit hjem i form af møbler i træ og andre naturmaterialer. 

Indretning med naturmaterialer 

Der er mange gode grunde til at tage naturen med indenfor. Eksempelvis hvis du gerne vil følge boligtendenserne, som lige nu står i naturens tegn. Ønsker du at passe på kloden, så er naturmaterialerne blot endnu vigtigere. 

Naturmaterialer er, som navnet antyder, materialer, der er produceret af naturen. Så der er virkelig fokus på økologi, bæredygtighed og sundhed. 

En måde, du kan invitere skovens store træer ind i din spisestue, er ved hjælp af et smukt plankebord med autentiske tilslebne planker fyldt med knaster. Det bliver næsten ikke mere naturtro end det. Er du mere til et rundt spisebord, har vi også et smukt sortiment på vores hjemmeside. Er du ikke helt overbevist om fordelene ved et rundt spisebord, skal vi nok få dig omvendt. 

Du kan også lade Vesterhavets barske og uberørte landskab med sandets finhed, klitternes rene linjer og bølgernes brus komme helt ind i din stue i form af det bæredygtige tæppe A new Wave Ocean fra Ege Tæpper, der er inspireret af den vestjyske natur.

Uanset hvad du vælger, kan du ved at tilføje træmøbler og tilbehør i naturmaterialer trække naturen helt ind i hjemmet – uden at skulle bo i en hytte i skoven. 

Er du til retro indretning? - Læs mere her.

Træ – materialet, der aldrig går af mode

Træ er et af de materialer, der aldrig går af mode i boligindretningen. Det er der flere grunde til. 

Først og fremmest er træ et særdeles holdbart og slidstærkt materiale, der egner sig godt til alt fra gulve og lofter til borde, stole, skænke og meget mere.

Se vores store udvalg af spisebordsstole i træ her.

Træmøbler tilfører varme og hygge og kan gøre et rum mere levende. Og så kan møbler af træ være med til at bløde hårde overflader og materialer op. Eksempelvis hvis din bolig har betongulve, eller hvis dit hjem er meget sort/hvidt. 

Desuden har træ evnen til at ligne en million uden at koste det. Træ kommer nemlig i mange forskellige sorter og prisklasser – lige fra det billige krydsfiner til det dyrere mahogni. 

Skab elegance og varme i din boligindretning med træmøbler

Du kan næsten ikke have for mange træmøbler i dit hjem. Træ tilfører dit hjem elegance og varme – og så skaber det en rolig stemning.

Vil du gerne skabe en smuk og stilfuld spisestue, er et godt bud et spisebord i træ – eksempelvis et tidløst rundt bord fra Skovby eller et moderne plankebord fra Kristensen & Kristensen

Du kan fuldende udtrykket i spisestuen med nogle elegante spisebordsstole i træ fra NorD og en smuk skænk fra Rimme i hvidolieret eg eller olieret valnød og en elegant vitrine fra Mistral i hvidpigmenteret eg med glas.

I stuen kan du tilføre de bløde sæder et smukt og solidt sofabord i træ med metalstel fra Hindsgavl.

Se også: Indretning af spisestuen

Må man blande forskellige træsorter?

Træ er ikke bare træ. Der findes krydsfiner, egetræ, valnød og bøg for bare at nævne et par stykker. Udover det findes der forskellige slags træbehandlinger; hvidolieret, mørkolieret, røget, lakeret og så videre.

Et af de mest stillede spørgsmål, når man skal indrette med træmøbler, er, om man må blande træsorter. Det findes der ikke et klart svar på, da det er en smagssag, om du synes, at det fungerer at mixe og matche forskellige træsorter i dit hjem. 

Hvis du gerne vil have et elegant og roligt udtryk, bør du nok holde dig til maksimalt at blande et par forskellige træsorter. Er du mere modig, siger vi “go for it”. Det kan faktisk give et rigtig spændende og unikt udtryk, hvis du eksempelvis har flere forskellige slags stole rundt om spisebordet.

Tag naturen med i seng

Naturmaterialer er ikke kun forbeholdt møbler og tæpper. Faktisk bør du også invitere naturen med i seng

Efter en lang dag fortjener du at lægge dig i sengen omkranset af en lækker temperaturregulerende dyne fra Temprakon eller moskusdyne fra Quilts of Denmark

En god nats søvn er afgørende for dit daglige overskud. Med en dyne og pude fra Temprakon får du lækker specialudviklet TempraDown fyld og en pude i 100 % bomuld bealgt med TempraCool på ydersiden - det bliver ikke bedre, men ven jo! Dynen og puden er ideel til dig der har det skiftevis varmt og kold i løbet af natten. 

Dynen til passer altså din krop og bidrager til reguler din kropstemperatur  - når du har det varmt køler den dig ned og omvendt fryser du varmer den dejligt - det eneste du skal tage stilling til er - ønsker du dynen i sval, lun eller varm alt efter hvad du fortrækker om natten. 

Quilts of Denmark  dyner og puder bliver fremstillet i Danmark og har det mest lækre satinvævede bomuld og fyldt med blød moskusdun - det eneste du skal tænke på igen er om du ønsker sval, lun eller varm dyne og hoved. Psst Quilt of Denmark har forresten mange gode certificeringer og godkendelser ift. etik og bæredygtighed. 

Hov og bare roligt du skal ikke købe alt som sætpris - begge mærker tilbyder at du kan købe dyne og pude enkelvis også. 

Danskproduceret håndværk med respekt for naturen

I Møblér vil vi gerne passe på naturen og vores jord. Derfor har det stor betydning for os, at de brands, vi samarbejder med, og de møbler, vi forhandler, er bæredygtige og bliver fremstillet med respekt for naturen. 

En af de virksomheder, der skaber møbler med omtanke og respekt for naturen og miljøet, er Skovby Møbelfabrik, der blandt andet producerer de kendte Skovby borde

“Vi går op i at beskytte og respektere den natur og de skove, som giver liv til vores møbler”, siger Skovby.

Alle Skovbys møbler bliver lokalt produceret på deres tre danske fabrikker, og de bruger kun træ fra bæredygtige danske og centraleuropæiske skove og sørger for, at alt overskudstræ bliver udnyttet.

Det bæredygtige valg: Møbler, der efterlader et minimalt aftryk på miljøet

Bæredygtighed, klima, overforbrug og genbrug – fire ord der er mere i fokus end nogensinde før. Vi kan ikke længere bare læne os tilbage, og gøre som vi plejer. Vi er nødt til at værne om miljøet – også når vi producerer og forhandler møbler. 

Ege Tæpper er et af de brands, som har fuld fokus på bæredygtighed. Tæpperne i deres serier Raw og Create bliver fremstillet af brugte fiskenet, brugte plastflasker og andet industrielt affald, der bliver renset, omdannet og genopstår som slidstærke tæppegarner. 

Hos Hammel, der blandt andet laver skænke og vitrineskabe i træ, bliver alle møbler produceret med respekt for miljø og mennesker. Træet de benytter, er enten genbrugstræ eller bæredygtigt finer, der er FSC- og PEFC-certificeret, og du finder ingen spor af opløsningsmidler. Det betyder, at møblerne samlet set efterlader et minimalt aftryk på miljøet.

Se også: Alle sofaborde i træ.

Pas på dine træmøbler 

Hvordan møblerne produceres er selvfølgelig altafgørende, når vi snakker bæredygtighed. Men det er faktisk mindst lige så vigtigt, hvordan møblerne behandles og vedligeholdes. På den måde får du mest muligt ud af dine møbler. 

Med den rette vedligeholdelse kan kvalitetsmøbler holde hele livet og endda i flere generationer. Pas på dine møbler, og lad dem gå i arv – så kan de genbruges igen og igen, generation efter generation. 

Derfor er det mest bæredygtige valg at passe på dine møbler, så de holder så længe som muligt. 

Læs også: Guide til sæbebehandling

Træmøbler og naturmaterialer er fremtiden

Boligtrenden står lige nu i naturens tegn. Men vi tror på, at indretning med træmøbler og naturmaterialer er kommet for at blive – både stilmæssigt og miljømæssigt. 

Hos Møblér har vi fokus på bæredygtige møbler – både nu og i fremtiden. Derfor stiller vi høje krav til, at vores samarbejdspartnere arbejder med bæredygtige materialer og har en så grøn produktion som mulig.

Vi har også høje forventninger til dig som forbruger. Til, at du passer på de møbler, som du køber. Så vi sammen kan efterlade et så lille indtryk på miljøet som muligt. 

Når du besøger en af vores 37 Møblér-butikker, kan din lokale møbelmand fortælle meget mere om vores bæredygtige møbler.

Læs, hvordan du plejer og vedligeholder dine møbler.

Z-Cube & Tenzo

Z-Cube & Tenzo

Læs mere her
Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Læs mere her
Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Læs mere her
Skovby Møbler Stressless ZensiZone Egetæpper Natuzzi Jensen
Møblér: Alt indenfor møbler og boligindretning

Åbningstider

Man
10:00 - 19:00
Tirs - tors
10:00 - 17:30
Fre
10:00 - 19:00
Lør
10:00 - 15:00
Søn
11:00 - 15:00
© 2024 Møblér. All Rights Reserved | In2house A.M.B.A. | CVR.: DK31771269