0
Din indkøbskurv

Opdaterer kurv

stk. a

-
+

Tilkøb:

stk. a

Din kurv i alt (ex. fragt)

Handel videre

Gå til kurven
Dankort VISA VISA Elektron American express Santander Mobilepay

Du skifter nu til den lokale webshop for Møblér med Gades Møbelcenter

Oplev magien: Fordelene ved at vælge et rundt spisebord

29. maj 2024

Vi forstår godt, at det kan være svært at vælge dit nye spisebord. Skal det være et firkantet spisebord? Et ovalt spisebord? Eller måske et rundt spisebord? Der er utallige muligheder på markedet, og hvert spisebord har deres egne individuelle fordele i forhold til indretning af spisestuen. Spisebordet er centrum for familiens hyggelige stunder, eftersom det skaber rammer for, at alle kan sidde om bordet med hver deres formål – og derfor er det naturligvis helt essentielt, at du overvejer, hvilke behov du har til dit spisebord og til indretningen af din spisestue. I dette blogindlæg har vi samlet fordelene ved runde spiseborde, da vi mener, at de har nogle helt unikke kvaliteter, som særligt familien eller det sociale par vil sætte stor pris på. 

 

Fordelene ved et rundt spisebord

 

  • Samhørighed omkring bordet: Et rundt spisebord vil qua sin runde form skabe den perfekte samhørighed omkring bordet. Alle har mulighed for at se hinanden i øjnene, og det giver anledning til dybe og personlige samtaler. Indretningen af din spisestue kan derfor med fordel tage udgangspunkt i det runde spisebord og dermed skabe rum til gode samtaler! 
  • Praktik og æstestik i ét spisebord: Helt konkret vil du få den ideelle pakkeløsning ved at vælge det runde spisebord til din spisestue. Med sin runde form og bløde kanter vil det runde spisebord bevirke, at rumfornemmelsen synes større. Praktisk vil spisebordet fungere særligt godt i en mindre bolig eller lejlighed, og kan med fordel bidrage til æstetik og hyggelig atmosfære i din spisestue eller dit mindre køkken. Har du brug for flere idéer til at designe din spisestue, kan du søge inspiration til indretning af din spisestue på vores hjemmeside
  • Findes i flere størelser og mål: Det runde spisebord vil ikke kun være praktisk til mindre boliger, men fungerer også godt i en stor spisestue, hvor der skal være plads til mange mennesker. Det runde spisebord fås i flere forskellige størrelser og mål, og tilmed som et rundt spisebord med udtræk. Det handler derfor blot om at finde ud af, hvad du har af behov til dit næste spisebord. Længere nede på siden kan du læse meget mere om de forskellige størrelser og mål på runde spiseborde.
  • Optimal funktionalitet for alle omkring bordet: Ikke nok med at det runde spisebord er praktisk til indretning af spisestuen, er spisebordet til fuld funktionel udnyttelse for alle, der sidder omkring det. Det runde spisebord er oplagt til sociale arrangementer, da mad og drikke kan placeres midt på bordet, og alle vil kunne nå, fordi der er lige langt ind til midten. Smart, ikke? Af denne årsag vil det runde spisebord også være åbenlyst at bruge til at samles om et brætspil, da alle kan nå spillepladen. 

 

Materialer

Det runde spisebord fås naturligvis også i forskellige materialer. Nogle af de mest populære materialer på vores runde spiseborde er træ og laminat. Et rundt spisebord i træ giver et unikt udseende til din spisestue. Træet vil altid have sit helt eget udtryk, og det kan noget, som de færreste andre materialer kan. Et eksempel på et rundt spisebord i træ er Stella fra Kristensen & Kristensen. Det runde spisebord i massivt eg er oplagt til dig, der ønsker et stilrent look i din spisestue. Både bordpladen og benene er i egetræ, men kræver kun olie 4 gange om året for at vedligeholde kvaliteten. Det runde spisebord i træ fås i Ø120-Ø160, men kan købes med ekstra tillægsplader. Det vil sige, at du får et rundt spisebord med udtræk, der kan bruges til at samle alle dine yndlingsmennesker rundt om ét spisebord. 
 
 
Har du brug for et spisebord med en mere modstandsdygtig overflade, er du måske interesseret i Skovby SM112. Skovby SM112 er et rundt spisebord i egetræ, men kan fås med en bordplade i sort laminat. Det runde spisebord med laminat fremstår pænt og præsentabelt, men er særligt også slidstærkt og modstandsdygtigt overfor snavs, væske og små slag. For den helt optimale pleje af jeres nye spisebord kan I søge tips og tricks til, hvordan I plejer jeres specifikke valg af materialer. Har I derfor små børn (eller teenagere for den sags skyld) i hjemmet, vil denne type overflade muligvis være at foretrække. 
 
 
Hvis du vil opleve vores spiseborde i virkeligheden, er du meget velkommen til at besøge én af vores forhandlere. De glæder sig til at tage imod dig og hjælpe med at finde det perfekte runde spisebord til dig! 

 

Mål på runde spiseborde 

Inden købet af dit næste runde spisebord skal du overveje, hvilke behov du har til størrelsen af bordet. De runde spiseborde findes i flere forskellige størrelser, der defineres af diameteren på bordpladen. 
 
Vores runde spiseborde fås i følgende størrelser: 
  • Ø110 cm
  • Ø120 cm
  • Ø130 cm
  • Ø140 cm
  • Ø150 cm
  • Ø160 cm
De runde spiseborde i forskellige mål rummer alt fra 4-8 personer og 8-10 personer afhængigt af dit behov. Hvis du køber et større rundt spisebord, har du måske også behov for flere spisebordsstole, som du naturligvis også kan finde i vores sortiment. 

 

Runde spiseborde med udtræk 

Mange runde spiseborde findes med udtræk i form af tillægsplader, og det er ingen undtagelse for flere af vores varianter på hjemmesiden. De runde spiseborde med udtræk er enormt fleksible og giver anledning til at invitere gæster over til en hyggelig stund. Spisebordene med udtræk findes også i ovenstående størrelser, og hvis du eksempelvis vælger et rundt spisebord i Ø160 med udtræk, kan der sidde mere end 14 personer rundt om spisebordet. 
 
 
 
Orion er endnu ét af vores runde spiseborde fra Kristensen & Kristensen. Det runde spisebord med udtræk fås ligeledes i flere forskellige størrelser alt afhængigt af, hvad du har brug for af plads i hverdagen, og hvordan du ønsker din indretning af spisestue skal se ud. Det er muligt at købe helt op til 4 tillægsplader af hver 50 cm til det runde spisebord, så der er rig mulighed for at øge antallet af siddepladser. Har du brug for at kunne udvide bordet til særlige lejligheder, er denne type rundt spisebord lige noget for dig!
 
Vi håber, at dette blogindlæg har været med til at inspirere dig til købet af dit næste spisebord! Du kan se resten af vores sortiment af runde spiseborde på Møbler.dk - og ellers står vores forhandlere klar til en god snak og faglig ekspertise rundt omkring i vores butikker.