Det hele handler om at se og sidde. Du starter med at ‘se’. Dine øjne drages af det lækre design, der inviterer dig til at sætte dig i lænestolen og smide fødderne op. Når du først ‘sidder’ i et Conform møbel, er det næsten utænkeligt, at du har lyst til at rejse dig igen.
Det opnår Conform ved hele tiden at designe produkter ud fra en tankegang om, at skabe det mest komfortable spot i dit hjem.
Det hele begyndte i 1978 i byen Holsbybrunn, Småland i Sverige og selvom meget har forandret sig over de mere end 40 år, så er der stadig produktion i Holsbybrunn. Gennem tiden har Conform oplevet møbelindustriens udvikling, og ved første øjekast lægger du måske ikke mærke til de helt store forskelle – men ved et nærmere kig, finder du en bemærkelsesværdig udvikling, når det kommer til materialer, design og fremstillingsprocesser. Conform har alle år udelukkende fokuseret deres produktion på lænestole og fodskamler. Det har gjort dem til specialister i deres fag, hvor de udelukkende benytter sig af de ypperste materialer, når en lænestol eller fodskammel fremstilles.
Conforms dybe rødder i det svenske Småland danner grobund for deres helt store inspirationskilde, der er det skandinaviske design. Småland er præget af den smukkeste svenske natur og en stolt møbeltradition. Dette afspejler sig i ethvert produkt fra Conform, hvor finder du rene linjer, solidt håndværk og slidstærk konstruktion. Det er tidløse former, høj kvalitet og komfort, som lever op til de skandinaviske stærke traditioner og høje standarder. Du får med andre ord et møbel i særklasse.
Læs også: Sid Godt – Møblérs komfortstudie med lænestole.
Sustainability er vigtigt og meget væsentligt at arbejde med for Conform. De arbejder løbende på at gøre deres møbler så bæredygtige, som det er muligt, ved at tænke over hvordan deres materialer og komponenter kan blive en del af den cirkulære økonomi. Conforms møbler fremstilles og bygges, lige som de skal skilles ad igen - helt ned til den mindste skrue. På den måde kan materialer og komponenter sorteres og genbruges. Dette åbner desuden også op for, at det i mange tilfælde er muligt at reparere et møbel, hvis det går i stykker, hvilket gør, at du har glæde af dit Conform møbel i mange år. Desuden er en stor del af de tekstiler og skum, Conform bruger til deres møbler OEKO-TEX certificeret. Dette mærke er din garanti for, at der ingen skadelig kemi er i dit nye møbel fra Conform.
Conforms store arbejde med sustainability har blandt andet resulteret i, at deres lokale fabrik har udskiftet komponenter fremstillet af krom, med andre metaller som fx aluminium og rustfrit stål, der påvirker miljøet i mindre grad. Deres lokale fabrik har heller ikke noget spild i produktionen. Her bliver overskydende læder brugt til handsker, aluminium genbruges, træ genbruges eller indgår i fremstillingen af energi og overskydende skum anvendes til lydisolation. Alt sammen til gavn for os og miljøet.
Foruden Conforms store arbejde med sustainability i eget regi, stiller denne producent også bæredygtige krav til deres leverandører. Deres leverandører skal blandt andet leve op til ILO og SA 8000 standarderne, der sikrer gode arbejdsforhold for medarbejderne på arbejdspladsen. Yderligere skal deres leverandører overholde EU’s REACH reguleringer, som sikrer en forsvarlig brug af kemikalier med fokus på mennesket og miljøet.
En Conform lænestol er skabt med kroppens behov i fokus. Det er lænestole hvor design, ergonomi og finish forenes i fantastisk kvalitet og høj komfort, og du har endda selv mulighed for at præge stolens samlet udtryk, så den passer lige ind hjemme hos dig. Alle lænestole fra Conform fås i stærke kvalitetsmaterialer såsom kvalitetslæder og slidstærkt stof, hvilket blot er en af de mange valgmuligheder på stolene.
Conform tilbyder komfort i særklasse, hvor de fleste af deres lænestolsmodeller samtidig kan indstilles i ryg- og nakke parti, således du får den støtte og komfort, din krop fortjener. Du får de bedste materialer tilgængelig i et smukt og tidløs skandinavisk design. Lænestolene fra Conform er blevet udviklet i samarbejde med arkitekter og designere, hvor hver enkelt model altid er bygget op om lige niveauer af komfort og design.
Se alle lænestole fra Møblér her.
Den perfekte timeout hvilestol finder du hos Møblér - Conform Timeout lænestol. Denne lænestol fås i et væld af kombinationsmuligheder alt efter farver og betræk, sådan at du kan vælge den, der passer bedst til dig. Med denne timeout hvilestol får du komfort og design på lige fod, samt en lænestol med et tidsløst design.
Kig forbi din lokale Møblér butik og afprøv de mange muligheder. Hos os har du mulighed for at få kompetent og inspirerende vejledning af én af vores konsulenter, der guider dig i din nye Conform lænestol. Så er du klar til at skabe dit hjems mest komfortable spot.
Åbningstider