Med Innovation Living ligger det hele i navnet. Den familieejet virksomhed arbejder hver dag på at finde den rette balance mellem komfort, design og funktionalitet i gode holdbare kvalitetssovesofaer. For ligesom det er med senge, så er det også gældende for sovesofaer; madrassen er essentiel for en god nattesøvn. Derfor er høj komfort også vigtig for Innovation Livings produkter, men det må ikke gå ud over designet og funktionaliteten, der forsat skal være i top. Bag sig har Innovation Living flere designpriser, som bevidner om succesen af denne tankegang.
Det hele startede i 1971, hvor Flemming Højfeldt designede og begyndte produktionen af 70’ernes allemandseje – den berømte beanbag. Innovation Livings Delta Beanbags blev en klassiker, og blev i 2006 relanceret under navnet Player Beanbag.
I dag er det dog ikke Beanbags, som er Innovation Livings primære ekspertområde indenfor innovative møbler. Innovation Living ønskede at designe deres egne møbler og har siden 1989 været dedikeret til at designe og udvikle unikke innovative multifunktionelle sovesofaer til hjem, hvor pladsen er begrænset.
Denne fantastiske udvikling startede med en konkurrence. Konkurrencen havde ét formål; at finde funktionelle sovesofaer med et innovativt og tiltalende design. Den bedste idé var en sovesofa, hvor madrassen indeholdt naturlig bomuld og var fleksibel nok til at indgå i en multifunktionel sovesofa. One Room Living (ORL) kollektionen blev til og har siden været udgangspunktet for Innovation Livings innovative sovesofaer med unikt design.
Udviklingen af virksomheden stoppede ikke her. I 1991 udvidede Innovation Living med en associeret virksomhed i USA og med åbning af produktion og kontor i Kina i 1998, opstod endnu flere muligheder for den danske virksomhed. I 2018 udvidede Innovation Living deres produktion til Ukraine. Alle Innovation Living produktionssteder er 100% ejet af virksomheden. Det sikrer høj kontrol af kvaliteten, så du er sikker på at få den bedst mulige komfort og kvalitet.
Den kinesiske fabrik blev startskuddet til stor succes på det asiatiske marked, hvortil en helt speciel kollektion blev udviklet. Denne kollektion have udgangspunkt i Puzzle sofaen, som dengang allerede havde stor succes på det europæiske marked. Kollektionen hed Istyle og serien blev et meget vigtigt spring for Innovation Livings fremtid. Istyle kollektionen udviklede sig hurtigt fra den lidt ungdommelige og legende Puzzle sofa til en regulær sovesofaserie, hvor designet var det vigtigste salgsargument. De efterfølgende år blev Istyle kollektionen forfinet, således at kvalitet, komfort og design kunne gå hånd i hånd og give forbrugeren et helt unikt produkt. I dag er de to gamle serier smeltet sammen til én, The Collection.
Innovation Living har, siden produktionen startede i 1971, fokuseret på deres ansvar for omverdenen. Som en international virksomhed arbejder Innovation Living for at sikre ordentlige arbejdsvilkår og miljøforhold i de led af værdikæden, de berører.
Innovation Living er en dansk virksomhed forankret i den danske arbejdskultur, hvilket har betydning for hele forretningen, herunder de internationale faciliteter. Virksomheden er medlem af amfori BSCI, hvilket indebærer kontrol af de sociale forhold og arbejdsvilkår hos Innovation Livings samarbejdspartnere.
Innovation Living arbejder løbende på at reducere deres aftryk på det globale økosystem gennem en række konkrete indsatsområder. Virksomheden har reduceret sit plastforbrug med 20 % og planter hvert år mere end 10.000 træer. Endvidere benytter Innovation Living sig af flade pakker til deres produkter. De flade pakker reducerer risikoen for skader og optimerer logistikken, da der kan fragtes og opbevares flere møbler på mindre plads, hvilket mindsker CO2-udledningen pr. transporteret enhed sammenlignet med traditionel emballering.
I produktionen af madrasser genanvendes ressourcer ved at aftage restskum fra andre leverandører, som granuleres og laves til nye madrasser. Desuden tilbyder Innovation Living betræktyperne Vivus og Argus, der er OEKO-TEX®-certificerede og fremstillet af genanvendt polyestergarn baseret på genbrugsplast.
For at forlænge produktets levetid fremstiller Innovation Living stadig flere produkter med aftagelige og vaskbare betræk. Dette gør det muligt at vedligeholde sofaen ved vask på 30 grader eller forny udtrykket med et nyt betræk fremfor at udskifte hele møblet, hvilket bidrager til et lavere ressourceforbrug i møblets samlede levetid.
Innovation Livings sovesofaer er skabt for at gøre en forskel i din hverdag. Det er møbler, hvor design, funktionalitet og komfort forenes i skabelsen af højkvalitetssovesofaer, med lang holdbarhed. Innovation Living er dansk design og kvalitet. I spidsen for designteamet er Per Weiss, der er inspireret af traditionel skandinavisk design, samt de nye trends, som rører på sig. Per Weiss store forståelse for at forene disse inspirationskilder i Innovation Livings produkter har givet virksomhedens unikke muligheder på det europæiske og amerikanske marked, hvor Innovation Living har stor succes.
Innovation Living produkter er høj kvalitet, hvor du som noget særligt får 5 års garanti på alle deres produkter. Denne udvidet garanti dækker over mekaniske komponenter, træ- og metalrammer samt spring-, latex og skum kerner. Det er din sikkerhed for et kvalitetsmøbel med lang holdbarhed.
Den store succes for Innovation Living udspringer af en forståelse for forbrugernes ønsker om en sovesofa i et mellem prisleje, hvor det ikke er nødvendigt at gå på kompromis med design, kvalitet eller komfort. Innovation Living koncentrerer sig derfor om at udvikle sovesofaer til alle aldre med smag for dansk design, kvalitet og komfort. Det er det, du er sikret at få, når du køber en Innovation Living sovesofa.
Innovation Living sovesofaer er indbegrebet af smarte sovesofaer, som har design og funktionalitet i fokus. En sovesofa behøver nemlig ikke kun at være funktionel og praktisk, den skal for Innovation Living også være et flot møbel til hjemmet.
Med en Innovation Living sofa bed (som den også kaldes) får du god komfort og funktionalitet sammen i et møbel. Sovesofaerne kommer i mange forskellige designs og farver, der findes således en til ethvert behov.
Se vores store udvalg af sovesofaer her.
Kig forbi din lokale Møblér og afprøv de mange muligheder. Hos os har du mulighed for at få kompetent og inspirerende vejledning af én af vores konsulenter, om din nye Innovation Living sovesofa.
Åbningstider